Yogaundervisning

“Allow what is to be what it is”  Eckhart Tolle

Photo: Jannik Weylandt

Om yoga

Ordet yoga betyder forening/helhed og står for den sammenhængskraft som eksisterer mellem krop, psyke og ånd.

Yoga er et 5000 år gammelt selvhjælpssystem der er velkendt for sin evne til at reducere spændinger og stress igennem øvelser, hvor åndedræt og krop arbejder sammen. Kroppen styrkes, strækkes og smidiggøres samt yogaøvelserne stimulere de indre organers ydeevne og kredsløbet optimeres.

Yoga giver en følelse af indre ro og skaber velvære på flere planer og formidler nogle redskaber og skaber et rum – en pause i hverdagen – som gør os i stand til mærke os selv både fysisk, mentalt, følelsesmæssigt. Den forener, skaber balance og åbner døren til hjertet og til at leve et mere positivt og autentisk liv

 

Dynamisk yoga

Dynamisk yoga er en blanding af klassiske yogastillinger (asanas) suppleret med lidt styrketræning af mave og ryg samt enkelte venepumpe øvelser. Programmet har fokus på vejrtrækning, kropsbevidsthed, smidighed, grounding og styrke. Forløbet afsluttes med en afspænding. Øvelserne stimulerer kredsløbet og de inde organer samt styrker immunforsvaret, løsner spændinger og skaber ro og velvære i krop & sind.

Børneyoga       

I børneyoga starter vi med at hilse på vores ”yoga venner” mens vi trækker vejret sammen med ”åndedrætsbolden ”. I yogatimens program tager jeg udgangspunkt i sammensætning af børn og aldersgruppe, samtidig med at børnene også er med til at forme undervisningen. Gennem yogaøvelserne træner vi kropsbevidsthed, balance, styrke, smidighed og koordination. Forløbet afsluttes med en kort afspænding til rolig musik.  Yoga kan hjælpe børn med at navigere i sig selv og være med til at give dem ro, selvværd og mod. 

Yoga Groove

Yoga Groove er yogaøvelser (asanas) blandet med bevægelser inspireret fra den afrikanske dans. Grundholdningen i afrikansk dans er bøjning i hofteleddet og let bøjede knæ, som gør ryggen mere fleksibel og tyngdepunktet samles omkring navlen, som styrker vores jordforbindelse. Bevægelserne giver en dybere og friere vejrtrækning og forløser spændninger i kroppen. Efter musklerne er blevet varme via dansen, er det lettere at "slippe" muskulært og mentalt i  yogaøvelserne. Forløbet afsluttes med en afspænding.                                     

Anbefalinger

“Maria har været meget grundig og professionel i sin undervisning og jeg som motionskonsulent har været utrolig glad for vores samarbejde. Deltagerne på holdet har også nydt godt af hendes ekspertise”.   Cherylann Jespersen, Motionskonsulent - AOF

“Maria er et menneske med karisma. Hendes yogaundervisning er præget af solid viden om mennesker – fysisk og psykisk – med en anerkendende tilgang.  Jeg kan kun medgive mine bedste anbefalinger til Maria som underviser”.  Anne Skov, yogaelev.