Udtalelser i forbindelse med musik og koncerter

”You have a unique sence of time Maria..

- when the band is in a state of unsteadyness your snapping clues everything together.”

Ayi Solomon

En stor og meget særlig tak skal lyde til dig, du var uden tvivl med til at gøre vores dag helt perfekt. Det var SÅ smukt og virkelig prikken over i’et med sangen og musikken til vores vielse.

Du skal også have stor ros for at være så professionel, og for din måde at være på - du kan bare mærke hvad man har brug for. Så planlægningen op til brylluppet, var så nem og på dagen, havde du hele tiden perfekt føling med timingen. TAK.

Vi ville ønske at alle kunne få glæde af din stemme, for os er det hvertfald noget vi vil huske til evig tid.

Kamillah & Rasmus Strandvilde

 

Udtalelser fra sangelever

Jeg har været utrolig glad for at gå til sangundervisning hos Maria Sita.

Jeg har både fået de teknikker, samt den selvtillid, jeg har haft brug, og det har været med til at gøre, at jeg nu tør at følge min drøm om en karriere i sangskrivning.

Maria er meget nede på jorden, så man føler sig med det samme tryg og velkommen, og så er hendes måde at undervise på meget nem at relatere til og udføre. 

- Julie Harild


Jeg har lært rigtig meget på et år og kan mærke jeg bruger alt jeg hat lært i min hverdag. 

- Nynne Ulstrup

Maria ~ tak for den måde du er som sanglærer for Jonas! Foruden at du kan dit kram som sanglærer, formår du at begejstre og smitte Jonas med din sangglæde. For os betyder det også meget, at du samtidig med din faglighed, også kommer ham i møde i forhold til de særlige behov han har. Både når det gælder hans fysiske udfordringer med kørestolen, men også ved at du socialt og kognitivt gør ham tryg og frimodig. Så, Maria, et stort, varmt TAK, for den måde du tryller sangen frem hos vores dreng!

Mvh Oddrun Rønne

Jeg  har lært rigtig meget af Maria i den tid jeg har gået hos hende. Hun har været støttende og ekstremt tålmodig og jeg har virkelig rykket mig på den tid hun har undervist mig. Jeg har lært meget om vejrtrækning, støtte og hvordan jeg kommer igennem svære passager i sange. Maria er en utrolig sød person og en rigtig god lærer.

Emilie Krusell Højegaard

Dette var første gang, jeg skulle modtage sangundervisning.

Maria var rigtig åben og afslappet, hvilket fik mig til at slappe af og derved kunne fokusere på undervisningen. Lige meget om jeg var forberedt eller ej, blev der altid taget imod en med et smil og åbne arme. Man kunne møde til undervisning træt og sur efter en lang dag, men med sangen og Marias positive sind, gik jeg derfra både gladere og med mere energi.

En kombination af glæde for musikken & et varmt åbent sind – gør simpelthen den bedste sanglærer.

- Thomas Ipsen

Jeg har gået til sang hos Maria i 3 år, hvilket jeg kun kan anbefale til andre der overvejer at prøve det samme. Jeg har i løbet af årene forbedret min sangstemme, ved at få  øvelser der passede til mine behov og svagheder som jeg altid vil have stor gavn af. Dette har gjort, at jeg har haft mulighed for at udvikle min egen personlige stemme samt finde frem til mine svagheder jeg kunne arbejde på, samtidig med at få ros for hvad jeg kunne i forvejen. På musikskolen er der mulighed for at deltage til cafekoncerter, hvilket godt kan være grænseoverskridende til tider. I Marias undervisning lærer man også hvordan man optræder, og hvilke tricks der skal til for at gøre det hele lidt nemmere. Min sangundervisning hos Maria har både forbedret min stemme, men også evnen til at kunne optræde foran et publikum, hvilket er noget jeg nu kan tage med mig videre i livet. Jeg vil helt klart anbefale undervisning hos Maria til andre der overvejer at arbejde med deres sangstemme og optræden, samt prøve nogle grænser af. Jeg har i hvert fald haft stor glæde af det.

- Sofie Kure

Tusind tak, det er så dejligt at komme til de her lektioner.

- Gisle

 

Udtalelser fra yogaelever

Yoga giver mig en skøn pause, hvor det er 100% mig og min krop som er i centrum. Det giver smidighed, velvære og ro i kroppen. Sidst men ikke mindst er det også Marias udstråling og energi der smitter af.

Lone

Yoga giver mig større smidighed, bedre balance samt en indre ro. Super godt velvære efter træning. Kan stærkt anbefales. Tusind tak.

Marianne

Det forebygger at skavanker ikke tager overhånd og man bliver mindre stiv i kroppen. Det giver velvære - også mentalt hjælper det mig med at slippe bekymringer og problemer. 

Ragna

 

Udtalelse i forbindelse med musikundervisning i 1.klasse.

Maria er en meget dygtig og engageret underviser.

Det kom til udtrykke på denne måde.

At Maria hver gang var velforberedt og hun fulgte års gang, dvs. Tog sange/ musik som passede til årstiden.

Børnene fik kendskab til både nye og gamle sange/ musik og sanglege.

Det var meget blandet og det også inspireret af afrikanske toner.

Vi arbejdede med melodier, sange, sangelege, toner, lyde, instrumenter og samspil.


Vi hørte også musik hvor børnene skulle tegne til og fortælle betydningen af ordene og hvad sangene handlede om.

Maria var god til at fange børnene og holde dem fast og gav dem samtidig mulighed for at de kunne sætte deres eget præg på undervisningen. Hun opfordrede børnene til at lave sange selv,  som de senere skulle synge/ rappe optræde med.

Maria var altid åben for ideer og var meget hjælpsom, som da jeg f.eks skulle have børnene med i kirke i et kristendoms forløb hvor der skulle synges to salmer, så hjalp Maria selvfølgelig med at børnene fik sunget de to salmer inden kirkebesøget.


Jeg kan kun varmt anbefalde Maria som underviser i musikfaget.


Mange kærlige hilsner

Lene